Dagen startede med jeg tog over til min veninde om morgen, hvor vi gjorde os klar sammen. Tiden føltes som hundrede år og jeg, havde sat en time af til at gøre mig klar i, men allerede efter 20 minutter var jeg færdig og ville bare gerne af sted. Tankerne kørte rundt i hovedet, med en masse spørgsmål om, hvordan det hele ville forgå, hvordan det ville være, og hvordan Selena så ud i virkeligheden. Jeg var så spændt, men også nervøs, fordi noget jeg aldrig havde turde tro, ville pludselig blive realistisk. Vi fik pakket alt vi skulle have med og blev hentet og kørt hen til toget, hvor vi skulle mødes med min anden veninde i toget. En halvanden times tog tur ventede os og vi fik snakket om det hele, hvilken forventninger og håb vi havde. Allerede ved middagstid ankom vi til København for at få det bedste ud af dagen og nyde tiden op til uden at skulle stresse og for at få god mulighed for pladser i køen. Før vi bevægede os over mod Falconér salen var vi forbi Assosorize hvor jeg ikke kunne stå for de fineste smukkeste armbånd i mint og perlemors farver som jeg gerne ville give Selena som en lille gave.
Allerede 2 timer før den angivende tid var vi der, og det var ventetiden værd. Det var så inspirerende at møde så mange nye mennesker og høre deres historie om, hvorfor de var her og hvilken håb de havde. Klokken 17:45 kom vagterne ud og sagde, at dem med M&G skulle gå over i en kø, og dem med VIP Golden skulle gå over i en anden kø, på den måde skabe det mere overblik og orden, selvom folk maste meget. Vi kom allerede ind af indgangen som de 30 første, hvor vi derefter skulle registreres. Ved registeringen fik vi vores billetter og et armbånd på, hvorefter vi blev guidet ind i et ander rum. Inden vi så os om havde vi allerede været 30-60 minutter, og en vagt hentede os for at guide os ind i endnu et rum. Der blev ca lukket 50 ind af gangen, hvor vi var så heldige at være blandt de 50 første. Da vi kom ind i det sidste rum, fik vi at vide at vi skulle stille os helt over til væggen, og at vi ikke måtte tage nogle billeder eller have vores tasker med, selvfølgelig måtte vi aflevere gaver hvis vi havde det med. Vi fik både muligheden for gruppebillede og enkelbillede, og vi blev alle sammen enige om at vi helst ville have et enkelt. Selena kom ud og stod bag den baggrund hvor billederne blev taget. Tankerne fløj igennem mit hoved og jeg tror ikke rigtig det gik op for mig at hun stod der, jeg kunne ikke rigtig samle mig, jeg var så nervøs, og samtidighed så spændt jeg kan huske min venindes ord inden det blev min tur var "OMG LINE DET ER NU" og inden jeg så mig om var det min tur, jeg havde planlagt alt det jeg ville sige, men da vagten sagde det var min tur og jeg vente rundt om den store baggrund, hvor billederne blev taget. Var jeg mundlam, det hele føltes som en drøm, jeg blev så overrasket, over at hun var der, hvor perfekt og smuk hun var. Jeg viste hun var smuk, men der er ikke ord der kan beskrive, hvordan hun så ud i virkeligheden, hun er så fejlfri og så fin. Selena var ikke meget højere end mig men hun er så fint bygget og hendes mørke øjne og lange tykke hår var smukt. Jeg nåede slet ikke at kigge rigtigt på hende, og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg gik hen til hende og gav hende den største krammer. Jeg kan tydeligt huske hvor blød hendes kimono føltes, hvor blødt hendes hår var og hendes duft, hun duftede så godt haha. Hun sagde til mig "how are you" og det var som om jeg intet engelsk kunne. Jeg kunne slet ikke svarede, jeg kiggede bare ned på den lille gave jeg havde med og jeg glemte helt at kigge på hende, jeg ærger mig sådan over det idag, nu når jeg havde chancen og muligheden for det. Jeg tror jeg var så overrasket, jeg kunne ikke tro det var virkelig og at hun faktisk stod under en meter fra mig. Men jeg kan huske jeg sagde jeg havde en lille gave til hende og jeg håbede hun kunne lide den. Billedet blev taget og det var allerede en andens tur nu. De 15-20 sekunder jeg fik med Selena gik alt for stærkt, der var så meget jeg gerne ville fortælle hende, men det hele var som en film. Jeg kunne slet ikke nå at finde ord til at sige det jeg ville.
Vi gik ind i salen, og fordi vi havde VIP kom vi ind før alle andre, hvilket jeg slet ikke havde troet. Vi var så heldig at være nogle af de første og det gjorde vi kom helt forrest til scenen, 1 meter fra hende. Jeg var så overvældende, det var mere end jeg kunne have ønsket, bare det at møde hende ville have fuldført min drøm og håb, men at jeg så også fik muligheden for at komme så tæt på var så ubeskriveligt. Klokken blev 20:00 og Selena kom på, jeg kan ikke engang beskrive den stemning der var, alle de ventede fans og håb alle havde, alle var så glade og spændte på det hele. Det var slet ikke gået op for mig at hun rent faktisk stod der og var så smuk. Jeg havde lige stået ved siden af hende, og nu var hun en meter fra mig. Jeg blev virkelig overrasket over, hvor lille, fin og slank hun var, det gik først rigtig op for mig da hun stod på scenen. Hun lavede det mest fantastiske show, alt var så gennemført og personligt, hun gjorde virkelig showet til sit eget og unikt. Desværre havde hun ikke sit store scene show med i europa, og heller ikke de outfit hun bar i USA, men hendes andre outfit, var så smukke og unikke. Alt var gennemtænkt ned til mindste detalje, hendes sange, scene showet og hendes videoer. Til sangen Love vill remember så man en video, hvor hun pakkede sin mikrofon ud fra en æske, som er lavet af de smukkeste sten hele vejen ned hvor hendes navn var skrevet i. Derefter kom en video op om alle de rygter, og grimme episoder hun har være beskyldt for. Hun begyndte at synge Love Will Remember, og den sang har en speciel historie. Den rør mig, fordi jeg ved, hvor meget den betyder for hende og teksten er tankevækkende. Efter Love Will Remember sang hun en sang som betød meget for hende, en sang om at have en drøm, og den var så smuk, den måde og den indlevelse hun gjorde, gik lige i hjertet, da hun spillede på mundharmonika, gik der så mange følelser igennem mig. Tanken om en anden person kan være så inspirerende, så unik og leve sig så meget ind i hver enkel sang var næsten uvirkelig. Hendes tilstedeværelse og måde at være på over for sine fans har jeg aldrig set før. Hun er så nærværende med sine fans og hun takker os for det hele og for at være med på hendes rejse. Jeg kunne virkelig høre det kom lige fra hjertet af og det ikke bare var en rutine for hende. Da hun nåede til sangen Who Says, havde vi skilte med, og da hun så dem, kom et ægte smil frem, det smil, de grin og den glæde der brede sig i hendes ansigt, var så fantastisk. Jeg kan stadig huske det så klart, hun kiggede på bandet flere gange og løb, grinte og smilte.
Tiden gik alt for stærkt og koncerten var allerede ved at ende. Selena sluttede af med Slow Down og Come And Get It, og hun var så taknemmelig, det lyste ud af hendes ansigt. Jeg ville ønske jeg kunne tilbringe mere tid sammen med en person der inspirere mig så meget. Nu var hun allerede væk, og endnu engang bare en stor drøm om at møde igen. Jeg savner hele oplevelsen, hele spædningen, dagene op til, og hele atmosfæren. Jeg har fået så mange minder, mange gode billeder og videoer, som jeg altid vil se tilbage på og kun kan smile over. Men jeg er så ked af jeg ikke fik sagt alt det jeg ville sige til hende under m&g men jeg håber inderligt hun hørte, hvad jeg sagde og hun vil læse mit brev og se den lille gave jeg havde med. Jeg håber hun kan se, hvor meget hun egentlig inspirere sine fans, hvor meget hun har gjort og, hvor hvilken glæde og håb hun giver mange. Det er slet ikke gået op for mig at jeg rent faktisk har mødt hende, at det ikke bare er en drøm som jeg altid har gået og håbet på ville ske en dag, men at det rent faktisk var virkelig. At min største drøm gik i opfyldelse, og at jeg kom så tæt på, hvilket jeg slet ikke havde regnet med var så overvældende, at stå helt forrest var mere end jeg kunne ønske mig.
Hver morgen når jeg står op og kigger på mit citat "Be yourself always, there is no one better" får jeg et smil frem, med tanken om at jeg er god nok, som den jeg er og at jeg nok skal opnå de ting jeg drømmer om, hvis bare jeg tror på mig selv. Jeg kunne virkelig se at hun elsker det hun gør, og håber alle kommer til det en dag. Den aften var som et eventyr, og jeg ville ikke kunne ønske mig noget andet. Jeg ville ønske det kunne gentage sig igen, og alle ville have muligheden for at møde de personer som inspirere dem.
